Vi har fået koncertforespørgsler, tre sponsorater i hus og en masse små og knap så små donationer i kølvandet på koncerten i Christians Kirke d. 10. september. Det betyder, at vi genoptager undervisningen på lav kraft, med en helt ny struktur og fokus på musik- og livsglæde. Tusind tak til alle, som har hjulpet hidtil!
Og som om det ikke kunne være nok, er Henrik Goldschmidt blevet protektor for Den Kreative Skoles fantastiske projekt i Fredericia, som skaffer udsatte børn og unge musikundervisning i samarbejde med det lokale erhvervsliv. Mon ikke der er basis for noget samarbejde med vores egen lille musikskole der?