Hvordan kommer man i gang? Hvis dit barn gerne vil synge i kor eller spille et instrument, så send os en mail på hv@sletogret.dk eller ring på tlf. 26 21 74 79. Undervisningen foregår på fem forskellige folkeskoler i eftermiddags- og aftentimerne, men er ikke forbeholdt elever på de pågældende skoler. Vores hovedafdeling ligger på Nørre Fælled Skole, og derudover har vi undervisning på Blågård Skole, Ellebjerg Skole, Bavnehøj Skole og Arenaskolen. Aldersgrænsen for optagelse er syv år for de fleste fag, otte for visse fag.
Nørre Fælled Skole
Kor, darbuka, guitar, klaver, cello, violin, trompet, saxofon, fløjte, klarinet, saz, oud, harmonika/accordeon
Blågård Skole
Kor
Ellebjerg Skole
Darbuka, saz
Bavnehøj Skole
Kor, guitar
Arenaskolen
Darbuka, guitar
Faste arrangementer
Sidste weekend i august: Lejrskole
Oktober: Efterårskoncert
December: Julekoncert
Ugen før påske: Forårskoncert
Juni: Sommerkoncert
Medlemskab
Alle elever skal være medlemmer af foreningen Goldschmidts Musikakademi. Man melder sig ind her på hjemmesiden. Det koster 150 kr., men der kan vælges fritagelse for kontingent i forbindelse med indmeldelsen.
Mødepligt
Den første time kan betragtes som en prøvegang. Derefter er der mødepligt. Ved tilmelding skriver forældrene under på en forældrekontrakt, hvor de forpligter sig til at sørge for, at eleven kommer til undervisningen og til koncerterne. Ved udeblivelse uden afbud tre gange går pladsen videre til en anden.
Udmelding
Hvis en elev ønsker at stoppe sin musikundervisning, skal det ske ved sæsonafslutning, ikke midt i sæsonen.
Private sponsorater
Undervisningen er gratis, men forældre og andre er meget velkommne til at give en donation eller tegne et sponsorat. Goldschmidts Musikakademi drives for fondsmidler og donationer.
Koncerter
Korene synger til adskillige åbne koncerter årligt. Korene fra de forskellige afdelinger kan både optræde sammen og hver for sig. Til akademiets egne koncerter optræder elever fra alle fag.