Koret havde sin hovedstadsdebut til Singh & Goldschmidts julekoncert i Christians Kirke den 3. december, og det gik så forrygende godt! Det lød godt, og det så godt ud – hvad mere kan man ønske sig?
Et teknisk problem i form af en sikring, der sprang gentagne gange, betød, at der ikke var lyd på mikrofonen til soloversene af “I østen stiger solen op”, men pigernes stemmer gik smukt igennem alligevel. Den defekte sikring betød også, at koret tilbragte ventetiden under den midterste del af koncerten i bulderravende mørke i baglokalet og dukkede småmissende op på scenen, men det slog ingen skår i begejstringen.
Mette Kramer Kristensen har taget nogle pletskud fra koncerten.