Vi havde bestemte forventninger til, hvad der ville ske, når vi satte børn sammen på kryds og tværs for at spille og synge sammen, og det har vist sig, at de forventninger holdt stik.
Den kulturelle og religiøse blanding har været uproblematisk. Forskellene fylder ikke spor i hverdagen, og vi har haft muslimske børn til koncerter i Det Jødiske Hus og jødiske børn til eid-koncerter.
Socialt er der også stor spredning, og det giver en fantastisk synergi i gruppen. Nogle er velfunderede og godt støttet hjemmefra, andre er meget sårbare og slås med store sociale og personlige problemer. På musikskolen mødes de i et frirum, som er løsrevet fra alle deres normale cirkler. De bliver mødt uden forhåndsviden eller fordomme, så de kan starte på en frisk, og de bliver taget alvorligt. Vi har oplevet tillid og åbenhed, og vi har set venskab vokse frem. Især pigerne, der står på tærsklen til teenage-årene, har enorm gavn af gruppen. De hjælper og støtter hinanden, og de tager imod fra de voksne. Vi har sågar fået tilbagemeldinger fra forældre, som kan se deres børn forandre sig og få en større tro på sig selv.
Den sociale interaktion er naturligvis størst i koret, mens de børn, der spiller instrumenter, får soloundervisning og dermed ikke er så meget sammen med de andre. Derfor laver vi fællesarrangementer, hvor alle eleverne er inviteret med. Vi sluttede den første sæson med en sommerkoncert, hvor stort set alle optrådte og viste, hvad de havde lært, både kor og instrumentbørn. Efter sommerferien startede vi efterårssæsonen med en hyttetur, hvor alle lærte hinanden bedre at kende. Det var berigende, temmelig støjende og ret sjovt. Vi har haft en fælles workshop med animationskunstneren Rony Oren, som var i Danmark i forbindelse med Buster Festivalen, og koret har medvirket på et nummer på Mames Babegenush’ seneste cd.