Goldschmidts Musikakademi

  • Kontakt
  • Find vej
  • Presse
  • ToDo
    • MusikSponsor
    • MusikSponsor 5+
  • Velkommen
  • Værdigrundlag
  • Baggrund
  • Undervisning
    • Øvetips til elever og forældre
  • Personale
  • Kalender
  • Støt os
    • Fonde og sponsorer
  • Nyheder
    • Nyhedsbrev
  • Kontakt
    • Find vej
  • Presse
  • Forældre

lør 7 apr 2018

Goldschmidts Musikakademi – nu med hjem!

For Goldschmidts Musikakademi er en længe næret drøm gået i opfyldelse, takket være Mikael Goldschmidt, som  ejendomsinvestor og grundlægger af koncernen M. Goldschmidt Holding A/S: Akademiet får nu egne lokaler i stueetagen i den gamle ISS-bygning på Rentemestervej. Trods det fælles efternavn er der ikke noget nært slægtskab mellem Henrik og Mikael Goldschmidt. Til gengæld er der nogle fælles værdier, og derfor er Mikael Goldschmidt trådt til som mæcen og har givet Goldschmidts Musikakademi et sted at bo.

Det er jo det, vi har ønsket helt fra starten og gennem alle vores flytninger fra den ene folkeskole til den anden med en enkelt mellemlanding hos Morgencafeen for hjemløse: Et sted, der er vores eget! Hvor vi føler os hjemme, og hvor det emmer af liv og musik. Et sted, hvor mange flere af vores ønsker og planer kan føres ud i livet.

Kære Mikael, af hjertet tusind tak. Det er så stort, hvad du har gjort, og det vil komme SÅ mange til gode i årene, der kommer!

Share this:

  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window)
  • Click to print (Opens in new window)

Nyheder Sponsorater

tors 18 jan 2018

Tak!

Goldschmidts Musikakademi er sikret de næste tre år, takket være en stor donation fra Det Obelske Familiefond. Tre år med musik, koncerter, lejrskole og alt, hvad vi ellers kan finde på. Tak er virkelig kun et fattigt ord, der ikke rigtig dækker den følelse af jubel og taknemmelighed, man overvældes af, når man åbner brevet og ser, at vores 200 elever er garanteret undervisning flere år frem i tiden! Det betyder så meget for så mange; Obelske, I er de bedste!

Share this:

  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window)
  • Click to print (Opens in new window)

Nyheder Sponsorater

tirs 18 apr 2017

Tak til Østifterne

April er blomstrende kirsebærtræer, skiftende vejr og milde gaver. Østifterne har valgt at støtte Goldschmidts Musikakademi med 50.000 kr., og som om det ikke kunne være glæde nok for én måned, har Giro 413 givet 15.000 kr. til vores lejrskole i august, som også i år går til Tisvilde Højskole. Tusind tak for hjælpen!

Share this:

  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window)
  • Click to print (Opens in new window)

Nyheder Sponsorater

man 20 mar 2017

Støtte fra Tuborgfondet

Godt nyt: Tuborgfonden har valgt at støtte Goldschmidts Musikakademi med 100.000 kr. Flere penge, mere musik til flere børn. Mange tak til

Share this:

  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window)
  • Click to print (Opens in new window)

Nyheder Sponsorater

ons 16 nov 2016

Wilhelm Hansen Fondens hæderspris

Henrik Goldschmidt og Goldschmidts Musikakademi modtog Wilhelm Hansen Fondens Talentpris på 200.000 kr. ved et fejende festligt arrangement på Børsen i København. Stjernekoret kvitterede for æren med en flot koncert. Wilhelm Hansen Fonden støtter musik, teater og dans; se listen over prismodtagere her.

wilhelmhansenfonden

Share this:

  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window)
  • Click to print (Opens in new window)

Nyheder Sponsorater

fre 30 sep 2016

Inspirationsdag

D. 29. september var Goldschmidts Musikakademi inviteret til at fortælle om akademiet (Henrik) og synge (koret) til Det Obelske Familiefonds Inspirationsdag i Mogens Dahl Koncertsal. Efter en på alle måder vellykket optræden sluttede de sammen med akademiets slagsang Ale Brider, der handler om, at vi alle er brødre og søstre. Publikum var meget dygtige til at synge med på aiai’erne 🙂

Zoroni

Ale Brider

Share this:

  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window)
  • Click to print (Opens in new window)

Koncerter Nyheder Sponsorater

fre 26 jun 2015

Nye, gamle violiner

En generøs og varmhjertet kvinde, som ønsker at være anonym, har foræret Goldschmidts Musikakademi fire værdifulde violiner. Det er en storslået gave, som kommer til at vække glæde lang tid frem, når vores dygtigste violinelever kan komme til at spille på så ædle instrumenter. Tak!

Share this:

  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window)
  • Click to print (Opens in new window)

Nyheder Sponsorater

tors 26 feb 2015

Tak!

Dagens gode nyhed: Trompetist Christopher Pigram/Concerto Copenhagen har doneret sit honorar på 22.500 kr. til Goldschmidts Musikakademi. Af hjertet tak!

concerto

Share this:

  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window)
  • Click to print (Opens in new window)

Presse Sponsorater

ons 5 nov 2014

Millionstøtte fra Det Obelske Familiefond

Download pressemeddelelse som wordfil
Download pressemeddelelse som pdf
Download pressefotos

Goldschmidts Musikakademi modtager millionstøtte

Det Obelske Familiefond støtter Goldschmidts Musikakademi, som er et ambitiøst musikalsk og socialt projekt 

Goldschmidts Musikakademi er en privat musikskole, som samler jødiske, muslimske og kristne børn fra hele det sociale spekter om musikken. Ambitionen er at tilbyde gratis højkvalitetsundervisning og samtidig styrke elevernes sociale relationer og knytte bånd på tværs af alle forskelle. Det arbejde har Det Obelske Familiefond valgt at støtte med 3,6 mio. kr.

Med støtten fra Det Obelske Familiefond bliver der mulighed for at udvide undervisningen og realisere nogle af de planer, som hidtil kun har eksisteret på papiret. Højt på ønskelisten står egne lokaler.

Det glæder initiativtager Henrik Goldschmidt, som også er manden bag The Middle East Peace Orchestra. ”Jeg er lykkelig over den anerkendelse af vores arbejde, som fondet giver udtryk for. Goldschmidts Musikakademi er drevet af ildsjæle og baseret på engagement, men det giver os helt nye og fantastiske muligheder med sådan en donation. Nu skal vi arbejde videre på at gøre musikskolen til et fast etableret tilbud.”

Gratis undervisning

Det er et centralt dogme hos Goldschmidts Musikakademi, at undervisningen er gratis. På den måde kan tilbuddet om højt kvalificeret undervisning gives også til de børn, som ellers ikke får chancen på grund af økonomiske eller sociale problemer, men som måske har allermest brug for det, musikskolen kan give. Til gengæld har forældrene mulighed for at tegne et sponsorat og på den måde bidrage til musikskolen, men det er helt frivilligt.

Goldschmidts Musikakademi har eksisteret siden 2012 og har i dag sin hovedafdeling på Nørrebro samt to satellitter i Sydhavnen og i Greve. Der undervises i sang for kor med vægt på verdensmusik og den mellemøstlige musiktradition samt i en lang række instrumenter. Ud over selve undervisningen lægger Goldschmidts Musikakademi vægt på at arrangere faglige/sociale aktiviteter for eleverne.

Håb for fremtiden

”Musik kan krydse grænser, og derfor er det så vigtigt at bringe børnene sammen om musikken. Den enkelte elev får et løft, og samtidig lærer de hinanden at kende, hvilket forebygger fremtidige konflikter. Vores kor har sunget i kirker, i Det Jødiske Hus og til ramadan-koncerter – de er et billede på den fremtid, man kan håbe på,” siger Henrik Goldschmidt.

Kontakt:

Projektleder for Goldschmidts Akademi Helene Vindsmark, tlf. 26 21 74 79,
mail hv@sletogret.dk.

Direktør for Det Obelske Familiefond Søren Bojer Nielsen, tlf. 28 34 09 12,
mail sb@obel.com

 

Share this:

  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window)
  • Click to print (Opens in new window)

Presse Sponsorater

Tom widget

... som vi skjuler med CSS

Meld dig ind her

OBS! Medlemskab giver IKKE adgang til at skrive sig på venteliste. For opskrivning, kontakt Helene Vindsmark, hv@sletogret.dk.

Goldschmidts Musikakademi er en forening, og elever SKAL være medlem, alle andre er velkomne og kan betragte medlemskab som en støtte til vores aktiviteter. Meld dig ind ved at trykke på "Tilmelding - Medlemmer" og udfylde dine data. Opkrævning for medlemskab sendes pr. email, så indtil du modtager den, skal du intet foretage dig mht. betaling. Ønsker du kontingentfritagelse, så kryds af på tilmeldingsskemaet.

Sponsorer

Goldschmidts Musikakademi er gratis for eleverne og drives for fondsmidler og donationer. Se sponsorer.
Vil du støtte? Du kan betale via bankoverførsel eller Mobilepay og overføre en donation til vores konto eller oprette en fast betaling. Virksomhedssponsorater: Kontakt os for nærmere aftale.
Jyske Bank, konto7754-0001207906
MobilePay 38096

Vores mål

~ At påvirke det enkelte barns liv positivt ved at styrke selvværd, sociale kompetencer og tillid til omverdenen gennem musik-undervisning, samvær på tværs af grupper og koncertaktivitet
~ At fremme sociale relationer og styrke fællesskab på tværs af kulturelle og sociale skel i en atmosfære af tillid og engagement
~ At styrke det musikalske vækstlag ved at udbyde højkvalificeret musikundervisning
~ At fortælle omverdenen historien om, hvordan musik og kunst skaber bånd på tværs af kulturelle, sociale og nationale tilhørsforhold
~ At fremme sammenhængskraften og den kulturelle diversitet i samfundet generelt

Copyright © 2023 · Executive Pro Theme On Genesis Framework · WordPress · Log in

 

Loading Comments...